Pris: 670 kr.
Lejrprisen på 670 kr. er en fordelspris der gælder ved tilmelding til hele lejren fra lørdag til onsdag.
Dagsprisen er 260 kr. inkl. overnatning.
En enkelt aften koster 75 kr. inkl. aftenkaffe – er du medlem koster aftenen kun 40 kr.

Tilmeldingsfrist med rabat for tidlig tilmelding er 31. marts.

Sidste frist for forhåndstilmelding i billetautomaten er d. 7. april. Efter denne dato er onlinetilmeldingen lukket. Du kan dog stadig tilmelde dig på lejren, ved at henvende dig ved receptionen.

Tilmelding efter d. 31. marts pålægges et gebyr på 10 kr. pr. dag man deltager. Senere tilmelding medfører en del ekstra administration, derfor gebyret.

Når du ankommer til lejren, tjekker du ind i receptionen i indgangen til Skanderborg Odder Uddannelsescenter og får udleveret deltagerarmbånd.

Der kan betales med kort på lejren, men gør det gerne inden; så kommer du i den hurtige kø. Følgende kort kan anvendes i billetautomaten: Dankort, MasterCard, Visa. Der kan også betales med MobilePay. På lejren kan der også betales med kontanter.

Fortryder du tilmelding refunderes betalingen, dog kun halvdelen ved afmelding senere end 14 dage før start, fordi madbestillingen er gennemført på det tidspunkt.  Ved afmelding på lejren ydes ingen refusion.

Hvis du kommer fra Bornholm kan du på tilmeldingssiden få 100 kr. rabat på lejren.

Er du medlem af KFS får du 10 % rabat på lejrprisen, dog mindst 35 kroners rabat. Det betyder, at lejrprisen er 603 kr. og aftenprisen er 40 kr. for medlemmer. Er du endnu ikke medlem, kan du melde dig ind i forbindelse med tilmeldingen.

Kontingentet varierer lidt efter hvilken lokalforening, du tilhører. Beløbet er min. 100 kr. Og max. 320 kr. pr. år.

  • 10 % rabat på Påskelejr, Discipeltræf og Studenterlivskonference
  • Demokratisk indflydelse lokalt
  • Stemmeret ved bestyrelsesvalget på generalforsamlingen søndag d. 14. april 2019
  • GRATIS trykt udgave af Til Tro med posten
  • Særlige medlemstilbud og nyheder

Hvis du har lyst til at hjælpe andre med at komme på lejr, kan du gennem tilmeldingen betale lidt ekstra for lejren.

Vil du søge om støtte til din deltagerbetaling, fordi du har svært ved at finde penge til betalingen, så skriv til Thomas Skjoldbjerg (thomas@kfs.dk). Din henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål ifm. tilmeldingen er du også velkommen til at skrive til kfs@kfs.dk.

Du kan have dit eget liggeunderlag eller din egen madras med på lejr, men du kan også leje den for den nette sum af 20 kr. Dette angiver du i tilmelding til lejren, og da vi desværre ikke har madrasser til alle, sker fordelingen efter et først til mølle-princip. Hvis der ikke er flere madrasser, er det ikke muligt at krydse boksen af i tilmeldingen.

Husk lagen, hvis du lejer madras.

  • Bibel
  • Overnatningsgrej: sovepose, lagen til den bestilte madras eller liggeunderlag
  • Penge til indsamling og bøger
  • Madpakke til lørdag aften
  • Sportstøj
  • En lille taske eller store lommer til værdigenstande, så de ikke ligger på sovesalen.
  • Tyveri sker, så tag kun de mest nødvendige værdigenstande med på lejren. Det vil dog være muligt at få fx computere låst inde under lejren.

Lejrbygninger ligger på Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg. Lejren foregår på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter (spisning, cafeer og seminarer), Niels Ebbesens Skole (overnatning) samt Skanderborg Gymnasiums hal (mødesal).

Der er flere gode muligheder for transport til Skanderborg:

www.dsb.dk: Der findes både billige klapsædebilletter og orangebilletter, hvis man er ude i god tid.
www.gomore.dk: Organisering af delebiler over hele Danmark.
www.rejseplanen.dk: Find rute med offentlig transport.

Ankommer du med tog til Skanderborg, tager det ca. 20 min. at gå fra Skanderborg Station til Skanderborg-Odder Uddannelsescenter.

Glemte sager kan under lejren indleveres på lærerværelset, som findes lige til venstre for indgangen på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter.

Efter lejren vil glemte sager blive gemt på KFS-sekretariatet i en måned og derefter gives de til genbrug. Hvis du har mistet noget på PL19, kan du skrive til kfs@kfs.dk.

Hvis der opstår nødsituationer kan følgende vagttelefonnummer benyttes døgnet rundt: 7178 1235.

Alternativt kan du kontakte lejrchef Lars Bjerregaard på tlf: 2521 8866.

Online tilmelding er lukket

Men mød bare op på lejren for at være med